Behandlinger til børn/unge

Zoneterapi og kranio – sakralterapi giver dit barn en god start…

Selvom en fødsel er det naturligste i verden, så kan der være mange forhold der kan give barnet en hård medfart og og en svær start på livet. Der kan eksempelvis opstå vrid og låsninger i barnets system, som kan have konsekvenser for barnet på mange områder.

Der kan let forekomme forskydninger i nakkehvirvlerne under fødslen. Nogle børn får et uhensigtsmæssigt drej i nakken, når de hjælpes til verden. Nogle børn tages med sugekop, hvilket også kan skabe kranio – sakrale ubalancer og atter andre fødes ved kejsersnit.

De børn der fødes ved kejsersnit har ofte en langsommere kranierytme. Dette skyldes at deres kranie ikke har været igennem fødselskanalen, hvor kraniet normalt får den stimulation det behøver. Dette kan medføre motoriske problemer,  indlæringsproblemer, søvnforstyrrelser og hyperaktivitet.

Præmature børn kan have et uudviklet nervesystem samt en umoden hjerne. Dette kan medføre hypersensitivitet og kan gøre at barnet lettere oplever stress. Behandlingerne kan ofte hjælpe børnene til en bedre bearbejdning af de sanseindtryk de får og derved give børnene mere ro.

Ubalancer i den kranio – sakrale rytme kan medføre blokeringer der belaster og nedsætter hjernens funktion, hvorved der kan opstå en mangelfuld kommunikation imellem højre og venstre hjernehalvdel. Dette kan i nogle tilfælde medføre indlæringsproblemer og koncentrationsbesvær.

Dette løser vi op for med kranio – sakral terapi, ligesom vi blandt andet afspænder korsben og ryg og skaber fri passage til kranienerverne. Zoneterapien løsner også for de blokeringer der måtte være, ved en stimulation af de fodzoner der relaterer til den pågældende problematik. Jeg laver oftest en kombination af de to behandlinger til børnene, da det giver en utroligt god effekt.

Børn reagerer hurtigt på behandlinger

Spædbørn og mindre børn har et meget fint system og reagerer derfor hurtigt på behandlingerne.
Derfor skal de ikke behandles så lang tid som voksne. Nogle børn har heller ikke tålmodighed eller overskud til at modtage behandling i særligt lang tid. En behandling kan alt i alt vare imellem 20 – 45 minutter. Jeg bruger altid god tid på at skabe tillid imellem barnet og jeg. Medbring gerne barnets ynglingslegetøj, bamser eller andet som barnet kan have hos sig under behandlingen. Det er en god idè at planlægge behandlingstiden, således at det passer med at barnet er mæt og udhvilet når det kommer til mig.

Zoneterapi og kranio – sakral terapi kan lindre følgende hos spædbørn:

  • Urolige babyer
  • Meget stille og alt for nemme babyer
  • Problemer med at sutte
  • Gylpeproblemer
  • Kolik og fordøjelsesproblemer
  • Favoritside/fladt og- eller skævt baghovede
  • Motoriske problemer

Zoneterapi og kranio – sakral terapi kan lindre følgende hos større børn:

  • ADHD, ADD, Asbergers, Tourette, autisme
  • Ørepine
  • Ordblindhed
  • Indlæringsproblemer
  • Koncentrationsbesvær
  • Motoriske vanskeligheder
  • Hovedpine
  • Fordøjelsesproblemer
  • Nakke, skulder – og rygsmerter
  • Sengevædning
  • Tandstillingsproblematikker
  • Stress og angst
  • Særligt sensitive
  • Menstruationssmerter hos unge piger

Efterreaktioner hos børn

Der er sat gang i kroppens udrensning af affaldsstoffer og kroppen er ved at tilpasse sig til en ny og mere hensigstmæssig tilstand. Derfor er det vigtigt at dit barn gives plads til ekstra hvile og at det får rigeligt med vand efter behandlingen, for at hjælpe kroppen med at skylle affaldsstofferne ud af kroppen.

Reaktionerne hos de små børn, kan vise sig i form af træthed, mere gråd, øget vandladning, ændret afføringsmønster, mere sult og øget tørst, ændring i søvn eller almindelig utilpashed. Reaktionerne opstår fra  0-4 døgn efter behandlingen, de skal ikke opfattes for en forværring, men er tværtimod et tegn på, at behandlingen giver resultat, og at en bedring er på vej.

Hos ”kolikbørn” ses ofte samme dag eller i dagene lige efterbehandlingen, en øget mængde afføring der kan lugte kraftigt og som ofte er grøn eller sort/mørk. Samtidig er det almindeligt at barnet kommer af med mere tarmluft.Der ses ofte en øget urinmængde, der ligeledes kan lugte mere end det plejer.

De fleste børn bliver meget trætte efter behandlingen, og har brug for en lang søvn, andre bliver urolige og vil ikke sove.

Nogle børn bliver kede af det efter den første behandling. Husk at dette er et positivt tegn på at behandlingen har god effekt.

Babyzoneterapi_1

Bestil tid til dit barn